Bøger / faglitteratur / bibliografier

Stillehavskrigen 1941-45


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Med det japanske overraskelsesangreb på Pearl Harbor den 7. december 1941 fik Anden Verdenskrig sin fulde udstrækning: Den amerikanske befolknings modvilje mod at blive inddraget i en ny europaisk krig blev fejet til side af det japanske overfald og den efterfølgende tyske krigserklæring. I de følgende knap fire år udkæmpedes Anden Verdenskrig på to overordnede krigsskuepladser: i Europa og Atlanten og i Stillehavet og Sydøstasien. Forud var gået næsten hundrede års radikale forandringer af det japanske samfund, der fra at have været lukket og tilbagestående var blevet udviklet teknologisk og ikke mindst militært, hvilket manifesterede sig i sejren over Rusland i 1905 og i en stigende intervention på det asiatiske fastland, der i 1937 førte til en krig mod Kina, således som det skildres i det indledende kapitel af af Mogens Lunds omfattende beretning om Stillehavskrigen.
Efter angrebet på Pearl Harbor opnåede de japanske tropper, der var krigsvante efter fire års krig i Kina, succes i de samtidige angreb på Malayahalvøen, Singapore og Filippinerne og de efterfølgende angreb på Hollandsk Ostindien og Burma: I løbet af et halvt år beherskede Japan store dele af Sydøstasien og en række øposter i Stillehavet. Men for flere af beslutningstagerne i Tokyo stod det klart, at hvis de indledningsvise sejre ikke udmøntedes i en generel fredsslutning, ville Japan ikke være i stand til at vinde en forlænget krig. Den førende allierede magt, USA, indlod sig ikke på fredsforhandlinger, og krigen gik over i en langtrukken, metodisk tilbagetrængen af japanerne fra de erobrede områder. Mogens Lund skildrer de mangeartede aspekter af denne fireårige krig, der blev udkæmpet over et enormt areal bestående af hav, små øer omgivet af koralrev og nogle af verdens mest utilgængelige bjerg- og jungleområder. Det var en krig, hvori de nyeste landvindinger inden for fly- og radarteknologi fik afgørende betydning, hvor der udvikledes avanceret materiel til amfibieoperationer, men hvori der også kæmpedes langs mudrede junglestier, hvor forsyninger var afhængige af lastdyr.

Indhold

Japan og USA 1853-1941 ; 1941 nedtælling ; Japan i offensiven ; Vendepunktet ; USA i offensiven ; Kina-Burma-Indien 1942-1945 ; Mod Rabaul ; Offensiv i Centralstillehavet ; Filippinerne ; Iwo Jima og Okinawa ; Afslutningen ; Arven efter Stillehavskrigen


Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. apr. 2019

af

af

Steffen Gordon Nielsen

d. 29. apr. 2019

Velkomponeret og omfattende fremstilling af Stillehavskrigen. For interesserede i militærhistorie eller til opgaveskrivning fra gymnasiet og frem.

Stillehavskrigen startede, da Japan kastede sig ud i et erobringstogt, som var dømt til at mislykkes uden en hurtig fredsslutning med USA. Ved at trække på en række nyere udenlandske kilder, analyseres krigens forløb fra den politiske og økonomiske situation op til krigsudbruddet, til fredsslutningen i 1945. Krigens forløb gennemgås kronologisk med kapitler om de grufulde slag, krigsforbrydelser, atombomberne og de konsekvenser krigen har haft på nutidens Asien. Med noteapparat, litteraturliste, og henvisninger. Mogens Lund er uddannet bibliotekar og cand.phil. i historie, og har i Tilintetgørelseskrig beskæftiget sig med krigen på Østfronten.

Velskrevet og grundig militærhistorie, som på en struktureret og veldisponeret måde formår at bringe klarhed og viden om et omfattende emne. Niveauet er forholdsvis akademisk, med fokus på krigens overordnede linjer og ikke de enkelte soldaters oplevelser som fx i Anthony Beevors bøger. Illustrationerne er i en lidt divergerende kvalitet, hvilket skæmmer bogens udtryk.

Kan niveaumæssigt sammenlignes med Stillehavet 1941-1945Kampen om StillehavetAnden Verdenskrig i FjernøstenThe Pacific. Ønskes en knap så akademisk vinkling findes bl.a. Kampen om Stillehavet, Anden Verdenskrig i Fjernøsten og den drama-dokumentariske The PacificKan niveaumæssigt sammenlignes med Stillehavet 1941-1945. Ønskes en knap så akademisk vinkling findes bl.a. , Anden Verdenskrig i Fjernøsten og den drama-dokumentariske The PacificKan niveaumæssigt sammenlignes med Stillehavet 1941-1945. Ønskes en knap så akademisk vinkling findes bl.a. Kampen om Stillehavet, og den drama-dokumentariske The PacificKan niveaumæssigt sammenlignes med Stillehavet 1941-1945. Ønskes en knap så akademisk vinkling findes bl.a. Kampen om Stillehavet, Anden Verdenskrig i Fjernøsten og den drama-dokumentariske .


Marinehistorisk tidsskrift

Årg. 52, nr. 3 (2019)

af

af

Poul Grooss

Årg. 52, nr. 3 (2019)