Stigninger og fald

Dansk debutroman om en barndom på Mols i 1980'erne og 1990'erne. Den er skrevet i et lyrisk sprog og henvender sig til vante læsere af ny dansk litteratur.

Romanens jeg-fortæller hedder som forfatteren Josefine. Den begynder det efterår, hvor Josefine får en hest og slutter en mørk vintermorgen nogle år senere, hvor Josefine skal af med hesten, der nu har fået slidgigt. Imellem disse to yderpoler har Josefine i små korte kapitler berettet om indtryk fra sin barndom. Der er forældrene, søstrene, husmandsstedet langt ude på Mols, bedsteforældrene, hesten, legekammeraterne og naboerne. Det er ikke fordi, der sker det helt store i Josefines liv, men hun er et opmærksomt og sansende barn, der lægger mærke til og beskriver mange detaljer. Detaljerne bliver beskrevet i et blomstrende sprog, hvor metaforerne nærmest står i kø, og Josefine Klougart har en forkærlighed for semikolon, som hun bruger rigtig meget og på sin helt egen måde. Stigninger og fald er ikke en roman, som har grebet mig i særlig grad. Jeg vil ikke ligefrem kalde den stillestående, men formen med de mange ciselerede sansninger kræver en koncentreret og tæt læsning af en rutineret læser.

Josefine Klougart (f. 1985) går på forfatterskolen og debuterer med Stigninger og fald.

Dansk debutroman om barndommens landskab på Mols i 1980'erne og 1990'erne. I et lyrisk sprog skildres naturens og sindets landskab, som det tager sig ud for jeg-fortælleren Josefine. En forholdsvis smal roman til læsere af ny dansk litteratur.

Læs hele vurderingen

Sansemættet, poetisk og meget talentfuld debutroman om barndommens landskab - og Mols ... Hovedperson og jegfortæller i ’Stigninger og fald’ er pigen Josefine. Hun fortæller om sit liv og sin barndom ...

Læs anmeldelse