Bøger / faglitteratur / undersøgelser

Stigma og psykiske lidelser : som det opleves og opfattes af mennesker med psykiske lidelser og borgere i Danmark


Beskrivelse


Mennesker med psykiske lidelser oplever alt for ofte at mødes med tavshed og usikkerhed, hvis de fortæller om deres sygdom. Derfor ender patienterne med at bruge mange kræfter på at styre kommunikationen om deres sygdom. Der er behov for at tale om psykiske lidelser, og derfor må der skabes et sprog, som gør os bedre i stand til at tage denne snak. Det gælder både i de nære relationer, i medierne og på arbejdspladsen. De psykiske lidelser er meget forskelligartede. Det betyder, at det sprog, vi har brug for, også skal være det. Der er et særligt stort behov for at skabe mere viden om og nye billeder af skizofreni. Det er nogle af konklusionerne i en gennemgang af den omfattende litteratur om stigmatisering af psykisk syge suppleret med 11 kvalitative interviews med mennesker med forskellige psykiske lidelser og 18 pårørende. SFI har sideløbende lavet en spørgeskemaundersøgelse om den almene danskers holdning til mennesker med psykiske lidelser. Den pointerer blandt andet, at rigtig mange mennesker ville afholde sig fra at fortælle det, hvis de selv blev ramt af en psykisk lidelse. Samlet peger rapporten på et behov for at gøre op med tavsheden og fordommene og give befolkningen mere viden.