Forfatteren fortsætter med at slå sig i tøjret efter sin død med disse trodsige digte, for alle læsere af moderne dansk lyrik og trofaste læsere af Klaus Rifbjerg.

Digtene inviterer indenfor til en verden, hvor blodtrykket stiger, pispotten er fuld og det kniber med at høre. Teksterne er fortællende med en rytmisk timing og kredser om parforhold, tid, eksistens og familien. Det handler om at vågne, om at tøjet er blevet for småt og om et strandhus, hvor man kan sidde og se ud over vandet. I digtene optræder forskellige stemmer, bl.a fra en kylling: /hører han mit pip?/jeg har jo ikke andet/ Det er det/der er tilbage/det der er tilbage af den store kylling/Der spreder sine fjer og maver sig til rette/ Prøver på at fjerne den kløe som er/ Mit/ J E G/jeg mener var/. Jeget oplever at, tiden er ved at rinde ud:/der er bare disse stemmer/som snart forstummer/eller disse stummer/som snart forstemmer/. Klaus Rifbjerg døde 4. april 2015.

Rifbjerg leger med sit medie med en lethed og en befriende selvironi. Med overskud sampler han dele af salmer, børnesange, bandeord og nyopfundne ord til lejligheden.

Rifbjerg minder mest om Rifbjerg. Men en Benny Andersen har også en sproglig ekvilibrisme og underfundighed i fx Under begge øjne

---

---

Under vejr med mig selv

---

---

Under vejr med mig selvRifbjerg minder mest om Rifbjerg. Men en Benny Andersen har også en sproglig ekvilibrisme og underfundighed i fx Under begge øjne Rifbjerg minder mest om Rifbjerg. Men en Benny Andersen har også en sproglig ekvilibrisme og underfundighed i fx Under begge øjne Under vejr med mig selv.