Bøger / skønlitteratur / roman

Steddatterens hemmelighed


Beskrivelse


Krimi. Forsvarsadvokaten Perry Mason skal løse en sag, hvor en rig forretningsmand med en kriminel ungdom afpresses for penge. Det ender med mord og en mordanklage baseret på specielle spor, som først opklares ved retssagen.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Hans Jørgensen

d. 18. dec. 2018

Gardner skrev den første Perry Mason bog i 1933, og har beholdt mønsteret: en (ofte forvirrende) kriminalsag - PM deltager i opklaringen retssagen, der er det egentlige, og hvor PM, oftegrundet sin egen efterforskning, kan brillere over politi og anklagemyndighed. I Steddatteren fra 1963, er det pengeafpresning, som et par forbrydere udsætter mor og datter for. Faderen, Bancroft,tror, at det er hans egne ungdomssynder, der skal afsløres, og hyrer PM. Som i andre bøger vender sagen i retten, hvor PM, der (for læseren uforståeligt) har anet sammenhængen hele tiden, kan pilleanklagen fra hinanden og påvise den rigtige skyldige. Den forvirrende handling, den rappe dialog (der dog taber noget i oversættelsen) er der stadig i denne bog, men ikke person- ellermiljøskildring. - - Det er efter min opfattelse en svag Perry Mason; men elskere af Perry, Della Street og Paul Drake vil nyde den med gensynets glæde. - - Pæn og letlæselig typografi i Lademanns"lille" format.


Bibliotekernes vurdering

d. 4. dec. 2014

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 4. dec. 2014

Klassiske retssalskrimier og nostalgisk læsning for de krimilæsere (og krimiseere), der kan huske Perry Mason, som han kunne opleves i 1950'erne og 1960'erne, og som vil genopleve historierne om denne snedige og dygtige forsvarsadvokat.

De 3 bøger har meget til fælles. Perry Mason er forsvarsadvokat med speciale i umulige sager, hvor politiets efterforskning har kastet mistanke på de forkerte gerningsmænd, som han forsvarer på baggrund af egen efterforskning hjulpet af sin effektive sekretær Della Street samt privatdetektiven Paul Drake og hans ansatte. Anklagerne er for mord og afpresning, og sagerne afgøres først i retssalen, hvor alle brikker falder på plads. Historierne, der foregår i det vestlige USA, fortælles langt overvejende i direkte tale/replikker.

De tre bøger er strukturelt ens. Hele historien fortælles i replikker, og plottet virker ret konstrueret, så alt i alt fremtræder bøgerne som rimeligt forældede. Det var primært en nostalgisk oplevelse, fordi jeg kunne huske Perry Mason fra tv-filmene med Raymond Burr. Det er ikke oplagt læsning til nutidens krimilæsere af andre end historiske grunde.

Bl.a. Grisham og Connelly har ført retssalskrimier up-to-date, og er langt fra Gardners serie om Perry Mason mht. sprog, plot, tempo og god læseoplevelse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Karen Sejerøe

d. 18. dec. 2018

En rig forretningsmand med en blakket fortid, Harlow Bancroft, opsøger advokaten Perry Mason for at få hjælp mod en pengeafpresser. Bancrofts steddatter skal giftes med en ung mand af finfamilie og intet må slippe ud om Bancrofts kriminelle fortid. Samtidig modtager steddatteren og Bancrofts kone afpresningsbreve, der antyder at den vordende brudgoms bror, som alle troede var død,er vendt tilbage til Los Angeles og er medskyldig i forskellige røverier. Perry Mason engagerer som sædvanlig detektiven Drake og sætter ind med et modspil, men sagen udvikler sig, en afafpresserne myrdes og Bancrofts kone anklages. Perry Mason forsvarer hende og sagen afsluttes som i alle andre PM-krimier i retssalen. PM huskes især fra TV-serien (20-25 år siden ?) og romanernefølger ovennævnte komposition fra gang til gang. Forf. var selv advokat og begivenhederne i romanerne ruller frem i tempo, så der kun levnes lidt tid til person- og miljøskildring. PM romanerneviser tydeligt forskellene mellemdet danske og amerikanske retssystem, og historierne er godt skruet sammen. De henvender sig primært til de krimi-læsere, der ønsker fart over feltet og hartålmodighed til at afvente retssagens finesser og overraskende konklusioner.


Politiken

d. 27. mar. 1979

af

af

Tage La Cour

d. 27. mar. 1979


Berlingske tidende

d. 23. juli 1979

af

af

Frits Remar

d. 23. juli 1979


Jyllands-posten

d. 29. mar. 1979

af

af

L.

d. 29. mar. 1979