Bøger / faglitteratur

Start med hvorfor : til alle, som vil inspirere andre og blive inspireret


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Ledelsesfilofi baseret på den antagelse, at vejen til at inspirere og motivere medarbejdere er at gøre sig klart, hvorfor man gør, hvad man gør.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. nov. 2013

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 1. nov. 2013

Der er mange læsere til ledelsesbøger, men denne kræver formodentlig, at man har oplevet forfatteren live, og det er der næppe mange herhjemme, der har.

Simon Sinek er amerikaner og bl.a. ansat på Colombia University i New York. Han er en kendt foredragsholder på den anden side af Dammen, og virker, bedømt på YouTube klip, som en levende og engageret en af slagsen. Start med hvorfor er hans eneste bog, og i den præsenterer han sit program for innovativ ledelse, der i korthed går ud på, at stille sig selv (og medarbejderne) overfor spørgsmålet "Hvorfor?" som det første når de skal definere nye udviklinger. Sinek krydrer sin meget levende tekst med eksempler på fremragende innovationer, og selvom eksempler som brødrene Wright og Steve Jobs selvfølgelig er overbevisende formår Sinek ikke at få sin metode til at fremstå som andet end endnu et "quick fix". Selvom bogen er engageret, underholdende, motiverende og baseret på eksempler og udsagn fra det virkelige liv, virker den ikke helt overbevisende. Der er noter, men hverken litteraturliste eller stikordsregister.

Ideen med at destillere nogle principper ud fra allerede kendte innovationsprincipper er brugt før. Som Gallo i Steve Jobs' innovationsmetode kredser Sinek om Apples karismatiske stifter, men uden navnet Jobs i titlen vil efterspørgslen ikke nå samme niveau.

Underholdende mere end lærerig ledelsesbog af en engageret amerikansk forfatter, der præsenterer et færdigt koncept for innovationsledelse.