Bøger / faglitteratur / øvelser

Stærk, smuk og smidig : træn hjemme efter Arndalmetoden : hverdagsøvelser for alle niveauer


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Træningsprogrammer for begyndere, let øvede og øvede. Øvelserne kræver ingen redskaber og minimal gulvplads og kan derfor udføres uanset hvor man befinder sig.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Anne Grete Jacobsen

2007

Jeg citerer fra forordet "Du sidder med en træningsbog, som sikkert og professionelt vil guide dig til øget fysisk velvære og en krop i balance. Du bliver stærk, smuk og smidig...", og de, som forfatteren henvender sig til, er kvinder, der ønsker at komme i bedre fysisk form.

Lotte Arndal er indehaver af Arndal Spa og Fitness på Hotel D'Angleterre, hun er personlig træner og kostvejleder, og hun har udgivet flere bøger for kvinder om kost, træning og sundhed. Hun har udviklet sin egen metode, Arndalmetoden. Der er ialt tre træningsprogrammer i bogen, et for begyndere, for let øvede og for øvede, og alle programmer kan udføres hvor som helst uden brug af nogen hjælpemidler, bortset fra lidt gulvplads og en måtte eller andet blødt underlag. Formålet med øvelserne er bl.a. at skabe mere energi i kroppen, forbedre kropsbevidstheden og holdningen og at give bedre blodcirkulation i kroppen. Alle øvelser forklares grundigt i tekst og fotos, og de vil kunne udføres af de fleste.

Der kommer rigtig mange bøger om at opnå øget fysisk velvære, fra de senere år kan jeg nævne Kom hurtigt i form, 2005, Væk med appelsinhuden på 10 uger, 2007 og Politikens bog om mave og ryg, 2005.

Lotte Arndals bog er en fornuftig bog - blandt mange andre - for dem, som ønsker en udførlig vejledning til at gøre noget for at komme i form derhjemme uden at skulle gå i fitnesscentre og lignende. Desuden selvfølgelig også til dem, der direkte spørger efter Arndalmetoden.