Bøger / skønlitteratur / digte

Står på tæer under vand : digte


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Digte med ord og fotografier i samspil med et havtema, hvor vandstanden er en helt anden end i dag, og det indebærer nye dimensioner.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. maj 2020

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 6. maj 2020

Digtsamling med ord og fotografier i samspil med et havtema, hvor vandstanden er en helt anden end i dag, og det indebærer nye dimensioner. For læsere af moderne poesi.

Man "ser domkirken svæve" hedder det, "og havet / vil stige / til himmels". Rummet er nærmest vægtløst, og der er vand overalt. Det forklares ikke, men måske er jordpolernes is smeltet, og det har udløst vandstigningerne? Daniel Boysens små digte, der kun har to-tre ord i hver sætning, står forskudt på siderne. Bogen er delt i tre afsnit med overskrifterne "Havene æder alt", "Falder, falder" og "Solskin i den blindes stue", der jo også er en titel på et Anna Ancher-maleri. Samtidigt indgår digtene i et samspil med Mariana Gils fotomontager, der også har vand- og havmotiver, fx koralrev og skibstrosser.

Daniels Boysens stemningsfulde digte svæver som et stykke tang i vand, godt understøttet af Mariana Gils luftige montager, og det er som om, at verden er blevet vendt på hovedet. Det er måske også den måde, hvorpå bogen bidrager til klimalitteraturen.

En anden nyere skønlitterær udgivelse om have er HavbreveneUdgående fartøj af Siri Ranva Hjelm Jacobsen. Ursula Ankjær-Olsens Udgående fartøj har også vandstigning som tema og arbejder også med tekst og illustration i samspilEn anden nyere skønlitterær udgivelse om have er Havbrevene af Siri Ranva Hjelm Jacobsen. Ursula Ankjær-Olsens har også vandstigning som tema og arbejder også med tekst og illustration i samspil.


litteratursiden.dk

d. 15. maj 2020

af

af

Øjvind Fritjof Arnfred

d. 15. maj 2020

Sjældent har en formaning om at vi skal huske at sætte pris på vores klode og være nærværende i vores relationer været så behagelig at læse. Daniel Boysen skriver sanseligt, så det er nærmest en selvf...