Murakami har efterhånden fået mange læsere i Danmark. Denne er hans 5. roman på dansk, og temaet er ligesom i Sønden for grænsen og vesten for solen længslen efter kærligheden, den store kærlighed, som ikke bliver gengældt, og derfor er det en lidt sørgmodig og melankolsk historie. Titlens Sputnik hentyder til at hovedpersonerne er gode rejsekammerater, men i virkeligheden ikke mere end ensomme metalklumper, der følger hver deres løbebane. Fortælleren - K- er lærer, han er midt i tyverne, hans eneste lidenskaber er musik og bøger, og derfor er han et ensomt menneske. Han er meget forelsket i Sumire, en tidligere studiekammerat, men hans kærlighed er ikke gengældt. Sumire betragter K som sin bedste ven og ikke mere. Hun drømmer om at blive forfatter, og lever kun rigtigt, når hun skriver. Hun møder en dag den lidt ældre kvinde Miu, og så oplever Sumire for første gang at blive rigtig forelsket. Miu er forretningskvinde og Sumire bliver ansat hos hende. På en forretningsrejse til Grækenland forsvinder Sumire sporløst, som røg i luften. K rejser til Grækenland for at hjælpe med at lede efter Sumire, men hun er væk, og dog - afslutningen er helt åben. Det var en bog jeg havde svært ved at lægge fra mig, udover den betagende historie, giver den også et fint indblik i en verden, hvor de enkle ting alligevel ikke er så enkle.