Bøger / faglitteratur

Sprogvejlederen


Beskrivelse


I bogen behandles sprogudvikling og sprogstimulationen både almenpædagogisk og specialpædagogisk. Beskrivelsen af årsager til sproglige vanskeligheder, de sproglige vanskeligheders fremtrædelsesformer og efterfølgende eksempler på specialpædagogiske tiltag, kan anvendes i almenpædagogikken. Kan desuden bidrage til sprogvejlederes og sprogpædagogers arbejde med at kvalificere det sproglige miljø i dagtilbuddene.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. aug. 2010

af

af

Kirsten Katholm

d. 5. aug. 2010

Bogen er rettet mod professionelle fagfolk og studerende, der arbejder med børns sprog- og læseudvikling. Men også forældre og andre med interesse for området vil få teoretisk viden og kunne anvende bogens beskrivelser i et praktisk arbejde.

I bogen gennemgås i første del børns sprogudvikling ud fra en almenpædagogisk vinkel i relation til en normal sproglig udvikling. Her forklares hvad sprog og kommunikation betyder og gives en gennemgang af faserne i en almindelig sproglig udvikling. I de næste afsnit gennemgås de sproglige vanskeligheder hos børn, hvordan man får dem identificeret og præciseret, og hvilke tiltag der kan gøres for at forbedre sprogudviklingen. Herefter kortlægges tosprogede børns og unges sprog og læsning og i sidste afsnit beskrives de mulige digitale undervisningsmidler. Bogen rummer fortegnelser med ordforklaringer, test- og vurderingsmaterialer, litteratur og stikordsregister.

Bogen er resultatet af et norsk flerårigt projekt, hvor målet har været et kompetenceløft hos de medarbejdere, der arbejder med børns sprogudvikling. Den danske bearbejdede udgave tager højde for danske normer og lovgivning og inddrager danske test- og observationsmaterialer. Bogen udkommer i serien Sprog, udvikling og læring, som sætter fokus på vigtige problemer i børns sproglig læring.

En inspirerende og anvendelig bog for alle med interesse for at samarbejde om at udvikle og stimulere børns sprogindlæring i hverdagslivet i familien og i institutioner.


Folkeskolen

Årg. 127, nr. 20 (2010)

af

af

Karen Porsborg Nielsen

Årg. 127, nr. 20 (2010)


Læsepædagogen

Årg. 59, nr. 1 (2011)

af

af

Bjarne Købmand Petersen

Årg. 59, nr. 1 (2011)


Specialpædagogik

Årg. 31, nr. 1 (2011)

af

af

Mette Friderichsen

Årg. 31, nr. 1 (2011)