Bøger / faglitteratur

Sprog på arbejde : kommunikation i faglige tekster


Beskrivelse


Redskaber til at højne kvaliteten i kommunikationen i virksomheder, institutioner og organisationer, både mundtligt og skriftligt, og uanset om kommunikationen foregår på dansk eller på fremmedsprog.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. sep. 2003

af

af

Søren Brunbech

d. 22. sep. 2003

Bogens emne er fagkommunikation, dvs. den sprogbrug der bruges i kommunikationen inden for og imellem virksomheder og private og offentlige organisationer. Forfatterne er lektorer ved Handelshøjskolen i Århus. Det er en klart disponeret fremstilling i 14 kapitler med nummererede underafsnit, udførlig indholdsfortegnelse og med register og litteraturfortegnelse. De præsenterer først en model for hvordan kommunikation og dens bestanddele kan opfattes. Så følger en analysemodel og en såkaldt eksemplarisk analyse der tager udgangspunkt i en brochure fra Skov- og Naturstyrelsen, der er gengivet som bilag. Andre afsnit beskæftiger sig med tekst og medium, målgruppe, og med forskellige centrale begreber inden for produktionen af fagtekster. Bogen er skrevet med henblik på undervisningen ved de erhvervssproglige uddannelser, men vil også kunne bruges af andre der arbejder med at forbedre kommunikationen i faglige tekster. En udførlig, men mindre teoretisk, tilgang til fagkommunikation finder man i Leif Becker Jensens Den sproglige dåseåbner : om at formidle faglig viden forståeligt (2001).


LSP & professional communication

2004, vol. 4, nr. 2

af

af

Bertha Toft

2004, vol. 4, nr. 2