Bøger / faglitteratur til børn / undervisningsmaterialer

Sprintere


Beskrivelse


Om ti af de hurtigste sprintere gennem tiderne - syv mænd og tre kvinder. Om deres rekorder, deres særheder, deres guldsko, frisurer og lange negle - og om de sprintere, der snød for at vinde.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 29. juni 2016

af

af

Jesper Holtoug

d. 29. juni 2016

Sprintere er de sportsfolk, der løber allerhurtigst. I bogen her kan du læse om nogle af de hurtigste mænd og kvinder i historien - om deres rekorder, om deres særlige vaner og også om nogle af dem, som snød for at vinde. Især for 8-10-årige.

Bogen tilhører serien "Fagklub" og er i den næstsværeste kategori. Bogen beskriver ti af de hurtigste sprintere gennem tiderne - syv mænd og tre kvinder. Man hører om deres rekorder, deres særheder, deres guldsko, frisurer og lange negle - og man hører om de sprintere, som har snydt for at vinde. QR-koder viser små klip af flere af sprinternes bedrifter. Sidst i bogen er en sammenlignende oversigt over de ti sprinteres guldmedaljer og verdensrekorder.

Spændende og letlæst fagbog om nogle af historiens hurtigste løbere på de korte distancer. Man kan indvende, at Wilson Kipketer næppe kan kaldes en sprinter, men hurtig var han - og næsten dansk var han også. En spændende, fascinerende og absolut underholdende fagbog.

Dette er den eneste lette fagbog, som beskriver flere forskellige sprintere. Der findes en god bog for samme aldersgruppe om en enkelt løber, nemlig: Usain BoltDe olympiske lege og så findes der også udmærkede fagbøger, som handler om de olympiske lege i det hele taget, for eksempel Peter Bejders: De olympiske legeDette er den eneste lette fagbog, som beskriver flere forskellige sprintere. Der findes en god bog for samme aldersgruppe om en enkelt løber, nemlig: Usain Bolt og så findes der også udmærkede fagbøger, som handler om de olympiske lege i det hele taget, for eksempel Peter Bejders: .