Gå til indhold



Sport


Detaljer

Seneste udgave, bog


Sprog

dansk

Længde

53 sider: ill. i farver

Udgivet

2005

Originaludgave

2005


Anmeldelser (1)


12. sep. 2005

Den anden udgivelse i serien Få tjek på -, som er blevet til i et samarbejde mellem forlaget og Experimentariet. Serien er beregnet til natur/teknik undervisningen og målgruppen er, i dette tilfælde, elever i 5.-6. klasse. Kroppen er omdrejningspunktet i gennemgangen af stoffet, som i syv kapitler kommer ind på kost, energiindtag og forbrænding, muskler, hjerte og lunger. Brugen af sanser når man dyrker sport, idrætsskader og doping. Videnskabernes landvindinger indenfor træning og udstyr berøres også. I forbindelse med hvert kapitel er der forslag til nogle enkle, og ikke særligt materialekrævende, forsøg, som understreger tekstens pointe. Her synes det dog nødvendigt, at en voksen forklarer og uddyber. Der findes forskellige tests, hvor børnene får mulighed for at få sat tal på deres fysiske formåen. I det afsluttende kapitel er der et oplæg til, at eleverne kan arrangere et "OL i femkamp". Det fungerer fint, som repetition og perspektivering af det gennemgåede stof. Sidst er der stikordsregister og en oversigt over de aktiviteter, forfatterne foreslår. Der findes mange farveillustrationer i bogen. Tegninger af Nis Bangsbo og en række flotte farvefotos. Bogen kan også anvendes som fritidslæsning for børn på omkring 12 år, en del af et fagligt læsekursus og som idékatalog til emnedage om kroppen, kostvaner eller lignende.

Lektørudtalelse

Af

Mads Overmark


Informationer og udgaver

Bog

2006

Bog

2005