Bøger / faglitteratur / analyser

Sport og motion i danskernes hverdag


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2009

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 18. nov. 2009

Denne store og meget tilbundsgående undersøgelse af danskernes idrætsvaner vil være meget brugbar for alle, der på en eller anden måde beskæftiger sig med idrætspolitik. Det kan fx være sundhedspersonale, politikere, planlæggere m.m., men den vil også være en guldgrube for studerende, som skal lave opgave om sport og motion i danskernes hverdag.

Maja Pilgaard er ansat ved Idrættens Analyseinstitut. I 2008 udgav instituttet Danskernes motions- og sportsvaner 2007, med hovedresultaterne fra undersøgelsen. Her er Maja Pilgaard gået tættere på de forskellige resultater, og i de i alt 250 tabeller ser hun på de mange forskellige roller, som idrætten har i den danske hverdag. Her er svar på næsten alt, hvad man kan forestille sig i forbindelse med danskernes idrætsvaner : hvem, hvor mange, hvor, hvordan, hvornår, hvordan spiller familie- og arbejdsliv ind i forhold til idrætsdeltagelse, hvad betyder uddannelse for idrætsdeltagelse, deltagelse i foreninger kontra motion i fitnesscentre eller individuel træning og meget meget mere. Rigtig interessant er også et kapitel, hvor man ser på den (lille) del af befolkningen, som ikke dyrker nogen form for sport eller motion.

Der findes ingen tilsvarende stor undersøgelse, og forhold til rapporten fra 2008, går denne meget mere i dybden.

En vigtig bog for målgruppen, fordi her er samlet så mange tabeller, som fortæller om, hvordan idrætsvaner forandrer sig, og hvordan det stiller nye krav til de forskellige aktører på idrætsområdet.