Bøger / skønlitteratur / roman

Sporene vi efterlader os


Beskrivelse


Et par voldtægtsmænd hærger i Stockholm og bliver mere og mere voldsomme. En privat efterforskningsgruppe går i aktion, og i et blodigt kapløb med tiden jager de voldtægtsmændene på nettet og i virkeligheden.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. dec. 2016

af

af

Lone Krøgh

d. 22. dec. 2016

Svensk krimi om en privat efterforskningsgruppe, der jager et par voldtægtsforbrydere, som bliver mere og mere voldsomme. For læsere af skandinaviske krimier.

Erlagruppen består af Edith, en velhavende gammel excentriker i kørestol, der har hyret Rickard, en distingveret 40-årig, der er leveringsdygtig i alt, metoderne ufortalt, Liv, en rødhåret og ilter betjent på tvungen orlov, og Aminah, en utilpasset ung hacker af kurdisk afstamning. Gruppens opgave er at finde de voldtægts- og måske drabsmænd, der hærger langs tunnelbanen i Stockholm. Edith udtænker planen, Aminah finder hvad som helst på nettet, Liv er den hårdtslående panser, Rickard den diskrete forbryder og sammen kan de alt, og i et blodigt kapløb med tiden jager de voldtægtsmændene på nettet og i virkeligheden.

En underholdende krimi, som med lån fra såvel trivier som Stieg Larsson holder læseren fast i et plot, der er for meget; for voldsomt, for blodigt, for fortænkt og for urealistisk. Samtidig er sprog og personer malet med den brede pensel uden plads til dybere nuancer, men der er tale om pokkers effektiv underholdning.

Lisbeth Salander er tydeligvis inspirationskilde til flere af personerne i bogen. Ud over Stieg Larsson har den debuterende forfatter vist også ladet sig inspirere af navne som fx Lars Kepler og Anders Roslund, men uden at komme i nærheden af deres niveau.


litteratursiden.dk

d. 25. jan. 2017

af

af

Helle Post

d. 25. jan. 2017

Undergrundskrimi. Uhyggen breder sig i denne krimidebut, når kvinder tager den grønne metrolinje hjem en sen nattetime. Stockholms natteliv hærges af brutale overfald på enlige kvinder, men en nat gå...