Spor

Stig Møller blev på en opsigtsvækkende måde partiformand. Interessen skulle altså være sikret på forhånd for disse uddrag af fire af hans skrifter fra perioden 1976-81, hvoraf På sporet af det forsvundne menneske (1976) fylder over halvdelen. Jeg har især lagt mærke til, om indholdet har andet end historisk interesse. I forordet fra 1997 skriver Møller om baggrunden for bøgerne og den tid, de blev skrevet i. En tid, hvor de marxistisk- inspirerede intellektuelle dominerede ideologi- og samfundsdebatten i den universitetsverden, som Møller dengang selv var en del af. Det præger bogen ved at hovedparten af bogen beskæftiger sig med at lægge afstand til bl.a. Marx, strukturalister, eksistentialister, frankfurterskolen, Ritts kaffeklub og "Midteroprøret". Forordet lover et alternativ og ikke bare kritik. Det bliver nu mest til spredte og generelle vendinger om kæmpende humanisme, humanistisk politik og et åbent borgerligt samfund. Politik berøres næsten ikke. Ikke desto mindre er bogens problemstillinger stadig aktuelle, og Møller argumenterer dybtgående for sine synspunkter. Kun de naturvidenskabelige og især biologiske afsnit fremstår som overhalet af den rivende udvikling. Bogen kræver forhåndsviden om filosofi og sociologi.

Læs hele vurderingen