Bøger / faglitteratur / kogebøger

Spis dig sund - kød


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Lone Krøgh

2007

Ny inspiration til aftensmaden er altid mere end velkommen, hvad enten man vogter vægten eller ej. Denne fine og indbydende lille kogebog er udgivet af De Danske Vægtkonsulenter, og med undtagelse af vegetarer vil den kunne inspirere alle i et køkken, både nybegyndere og erfarne.

Bogens ærinde er at give sunde, velsmagende og fedtfattige opskrifter med kød. Og det lykkes til fulde. Den ene dejlige opskrift følger den anden, og der er både helt nye opskrifter og variationer over velkendte temaer som fx benløse fugle, forloren hare og frikadeller. Der er opskrifter til oksekød, svinekød, lammekød, pølser, fjerkræ, kalvekød, vildt og lever, og alle opskrifter er beskrevet, så de er lige til at gå til, ligesom der er et flot farvefotografi af den færdige ret. Ingredienslisterne er ikke eksotiske; der bliver brugt lutter velkendte ting, om end der enkelte gange nævnes indforståede produkter som "DDV plante 70" eller "DDV yoghurt." Alle opskrifter er til én person. Register.

I årene 2001-2006 har De Danske Vægtkonsulenter udgivet de meget efterspurgte Spis dig slank, 1-6, og i 2006 er de begyndt på en række kogebøger, Spis sig sund, hvor der foreløbig er kommet en med grønt og en med fisk.

En dejlig og meget anvendelig kogebog til alle kødspisere, som ønsker variation på middagsbordet, samtidig med at de spiser mere sundt.