Forfatteren kender vi fra adskillige bøger i spændingsgenren, de har været af varierende substans, og denne vil jeg nok placere i nederste halvdel. Det er ikke fordi plottet ikke er elementært spændende, læserens opmærksomhed hænger pænt på til sidste side; det er nok nærmere personbeskrivelserne, der stiller sig lidt i vejen for den uhæmmede afslapningslæsning. Den unge, kønne, begavede, bekymrede Tv-reporter, også uddannet jurist iøvrigt, forsker i sin fars forsvinden, hendes dygtige, kønne, fornuftige, tolerante mor driver familiens kro, og hendes flotte, følsomme barndomskæreste, enlig far iøvrigt og en dygtig læge, samler sig sammen til at generklære sin kærlighed. Det er for mekanisk. Men plottet er habilt nok skruet sammen, det handler om reagensglasfostre, misbrug af metoden i en misforstået god sags tjeneste, rugemødre, penge naturligvis, livslangt dobbeltspil, lidt overfladebeskrivelser af tidlige følelsesmæssige skader, en enkelt galning til at gi' lidt gys og så gammeldags mord. Ikke dårlig, ikke supergod og forfatteren er jo om ikke elsket- så bredt kendt hos krimi/spændingslæserne

.