Bøger / faglitteratur

Spegepølser - en rejse i europæisk kultur og tradition : lav dine spegepølser selv


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Forfatterne har besøgt pølsemagere i forskellige europæiske lande og afslører nogle af deres hemmeligheder. Desuden fortæller de om egne eksperimenter med fremstilling af spegepølser. Derudover er der 10-15 opskrifter på pølser og retter hvor forskellige varianter af spegepølser indgår.

Indhold

Kunsten at lave spegepølser ; Tyskland ; Ungarn ; Tørrede pølser i latinske lande ; Italien ; Spanien ; Frankrig ; Danmark


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. jan. 2011

af

af

Kent Skov

d. 4. jan. 2011

Bogen er for dem, der er alment interesserede i europæisk madkultur, og for dem der har mod på selv at producere pølser inden for salamitraditionen.

Bogen har to formål. Den vil primært berette om en fælles, men meget varieret europæisk madtradition, traditionen for produktion af spegepølser, som forfatterparret selv opsøger ved at besøge de store pølseproducerende nationer i Europa: Ungarn, Tyskland, Italien, Frankrig, Spanien og Danmark. Forfatterparret giver indledningsvis en introduktion til "kunsten at lave spegepølser", hvilket kød der anvendes, og hvordan det forarbejdes og modnes med tørring, som man typisk anvender i Sydeuropa og røgning som anvendes i Nordeuropa. Dernæst besøger og udforsker forfatterne på stederne de forskellige pølsetraditioner med vægten på de håndfremstillede kvalitetsprodukter og deres særlige karakteristika, fx den paprikakrydrede spegepølse i Ungarn, den tyske thüringer, den spanske chorizo, den franske hvidløgspølse etc. Der er opskrifter undervejs fra de enkelte lande, men ikke voldsomt mange, ca. 12. Der er primært tale om en fortællende fremstilling af landens traditioner og karakteristika inden for pølsetraditionen.

Forfatterne har tidligere udgivet den nyttige Røgning for smagens skyld. Om emnet findes kun lidt, bl.a. den professionelt rettede Bomark: Pølsemageri og helt pålæg og den noget bedagede Schmidt: Hjemmelavede pølser.

Kulturhistorisk fortællende bog om spegepølsetraditonen med opskrifteksempler fra forskellige europæiske lande.