Familien Müller bor ved Königsberg i Østpreussen, hvor den arbejdsløse Werner som mange andre sætter sit sidste håb til Hitler 1933. Efter nogen tid får han da også sit gamle arbejde igen og bliver forfremmet. Datteren Eike er kritisk men affinder sig under den nye velstand, hvor hun også finder Franz på en partitildelt ferie med familien på krydstogtskibet Wilhelm Gustloff 1939. Krigen splitter familien. Werners bror Gerhardt går ind i illegalt arbejde og dræbes af Gestapo, mens sønnen Willi går ind i aktiv modstand. Franz falder ved Stalingrad 1943, hvorefter Eike slutter sig til Willi. I slutkampene 1945 flygter de som millioner andre over Østersøen - igen med Wilhelm Gustloff, der så historisk autentisk torpederes med 9000 omkomne i det iskolde vand. Desværre sætter bogen sig efter min mening mellem to stole ved mere at ville fortælle historie end at være en roman. Som roman betragtet har den for få virkemidler, for megen udvendig beskrivelse og skabelonagtige personer, hvis ræsonnementer tit virker mere nu- end samtidige. Tidsbilledet står generelt svagt, og der mangler sproglig variation. Der er for mange faktuelle fejl og usandsynligheder til, at bogen fungerer som dokumentarroman. Mest problematisk er her det gennemgående bærende element, at forliset betød en operativ forsinkelse af den nye tyske XXI ubådstype. En tidligere set myte som ikke holder vand historisk.