Bøger / skønlitteratur / noveller

Sorte historier


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


21 uhyggelige historier om død og ulykke, overnaturlige fænomener og sindets mørke kroge.

Indhold

  • Lærlingen

  • Huset

  • Den sidste rejse på nr. 7

  • Dennis og Tanja

  • Månen over Ranebæk

  • Et besøg på Den Jyske Ambassade

  • U-666

  • Lyset

  • Uret

  • Trollholm Slot

Se alle (21)

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. juni 2011

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 8. juni 2011

En samling uhyggelige historier, der ikke er for sarte sjæle, men kan læses af gyserhungrende, der ikke skræmmes af nogle til tider splattede beskrivelser.

At dømme efter forfatterens tidligere udgivelser, er denne bog Stefan Polkes skønlitterære debut. Han har tidligere udsendt flere undervisningsbøger. I den nye bog er samlet 21 historier, der alle meget passende udsendes under titlen Sorte historier, for temaerne er død og ulykke, virkelighedsflugt, sindets mørke kroge og overnaturlige fænomener. Forfatteren behandler disse emner i nutidige og aktuelle iscenesættelser med fx rollespil, dating, computerspil, og nogle af historierne er åbenbart inspirerede af typer som Karsten Ree og Jørgen Leth. Der er gode tilløb i flere af historierne, der byder på overraskende plot, men det er som om, at forfatteren ikke tør slippe læserens egen fantasi løs, så de i øvrigt let læste beskrivelser alt for forklarende dynges til med adjektiver, og det giver nogle af historierne en lidt flad fornemmelse. Endelig er det selvfølgelig en smagssag, hvor meget blod, der skal være, og hvor detaljeret det skal flyde, men min grænse er for længst nået. God appellerende bagsidetekst, og forsiden signalerer også uhygge. Behagelig åben skrift, som er let tilgængelig og nem at læse.

På flapteksten citeres Stefan Polke for at være inspireret af Poe og Stephen King.

Uhyggelige historier fra en skønlitterær debutant, og historiernes styrke er, at de tager udgangspunkt i aktuelle emner og miljøer.