Bogen henvender sig til sørgende men især til deres familier, venner, kolleger og andre pårørende.

Bogens forfatter er præst i folkekirken og har mistet en 20-årig søn for et par år siden. Det er hendes baggrund for at skrive denne bog om sorg, primært i forbindelse med dødsfald. I 10 korte, klare og overskuelige kapitler fortæller hun fint, nænsomt og direkte om sorgens væsen og forløb, som hun har oplevet den på egen krop og hos andre. Hun henvender sig kærligt til de pårørende med støtte og råd til hvad man som sørgende har brug for, og hvad man absolut ikke har brug for. Hovedbudskabet er at sorgen skal have sin plads. At den skal ses og, i bogstaveligste forstand, bemærkes af omgivelserne. Hvert kapitel indledes med et relevant citat og til sidst i bogen findes en litteraturliste og en liste over fællesskaber om sorg på nettet.

Der findes adskillige bøger om sorgbearbejdning og personlige sorgberetninger. Denne er dog helt særlig med både et stærkt personligt præg og bredt udadvendt sigte. Samt det at den handler mere om at være i sorgen end at bearbejde den.

Bogen er meget smukt og enkelt skrevet og rørte mig dybt. Jeg er ikke i tvivl om, at mange vil kunne finde stor trøst med den ved sin side i alvorligt svære tider. En rigtig vigtig hold-i-hånd-bog.