William Shakespeares samlede sonetter blev sidst oversat til dansk af Wilhelm Østerberg i 1944, på udmærket vis, men oversættelsen er bedaget. Derfor er det velkomment, at teaterinstruktør m.m. Line Krogh har ladet det teatermæssige arbejde med nogle sonetter udvide sig til denne nye samlede oversættelse. Sonetterne er skrevet i 1590'erne af en und digter. De inddeles sædvanligvis i tre grupper: 1-127 er viet digterens hyldest af en ung fornem herre, 127-152 handler om en smuk mørk kvinde, mens 153-154 har oldgræsk motiv. Det behandler Krogh kort og ganske muntert i et efterord, hvor hun også ser lidt på de mulige virkelige personer bag sonetternes fiktion. Hun peger her på, hvordan sonetterne litterært er dramatiske og på samme tid koket legende, hvilket ikke gør dem mindre indtagende. Krogh har til sin fordanskning valgt det enkle og det strømmende udtryk frem for "at vride sproget". Hun tillader sig nogle enkelte arkaismer for at fastholde indtrykket af en gammel tekst, men er ellers fri og moderne i sit sprog. Sonetterne optrykkes på engelsk på samme side som fordanskningen; så kan man krydsklippe, det er fint. Hans Ovesens tegninger akkompagnerer digtene godt med fx en stigende sanselighed i 2. gruppe. Hermed har så nye generationer fået mulighed for at læse disse med rette beundrede digte på nutidigt dansk. Noter, henvisninger, register.

Er du til klassisk poesi, skal du læse Shakespeares sonetter om de store emner som kærlighed, skønhed og død. Du vil grine og græde.

154 digte skrevet af Shakespeare (1564-1616). Digtene bruger den traditionelle sonetform, Shakespeare tilrettede til sin egen version, der sidenhen er blevet kendt som "shakespeare-sonetten" (14 verslinjer fordelt på 4 strofer på jambisk pentameter med enderim). Indholdet for sonetterne er primært kærlighed (bl.a. homoerotisk) og skønhed, men tidens gang og døden fylder lige så meget. De første 126 sonetter er henvendt til en ung, smuk mand, mens de sidste 28 er henvendt til en kvinde. Den engelske originaltekst står side om side med den danske gendigtning.

Herlig, men også udfordrende læsning.Sproget er fuld af metaforer og tonen er ofte humoristisk; den unge mand kaldes fx "spradebasse" eller "luddovne charmetrold". Det tager tid at afkode de mange metaforer, men det er umagen værd, som fx i den smukke og berømte sonet nr. 18: "Om jeg beskrev dig som en sommerdag? / Dog, du er skønnere og mere sval. (...)". Shakespeare er morsom, men i Scheibels gendigtning får humoren ofte en tand ekstra, som man ikke altid kan få øje på i originalteksten.

For flere danske oversættelser, se V. Østerbergs udvalg af Sonetter fra 1944 eller Bjarne Gertz' Shakespeare - kærlighedens digter fra 2016. Holger Scheibels gendigtning er den eneste komplette oversættelse af alle sonetter, som desuden bruger det originale versemål og rimSonetter (Ved V. Østerberg)