Til læsere, der ønsker sig en feel-good-bog, det er hyggelæsning for alle. Willett regnes normalt som en ægte "dameromanforfatter", men mænd kan faktisk sagtens læse med.

Willett kan noget med farvemættede og nuancerede skildringer af miljø og natur. Hun kan også noget med relationer, som her hvor vi har en noget indviklet "familie", der ikke er familie, men nærmest endnu tættere. Hovedpersonen er Matt, ung, flot og efterstræbt succesrig forfatter; han trækker sig trist tilbage, er det skriveblokering? hvad er det, der nager ham af erindringer fra den tidligste barndom? Moderen er lige død og har efterladt ham billeder, han ikke genkender. Matt tager ned til sine "reserveforældre" på landet, Lottie og Milo. Vi møder bl.a. også søsteren Imogen. Hun charmeres af sin ungdoms sværmeri, smarte Nick, som også er fra denne spøjse "familiekreds". Willett kan skildre en afternoon-tea, så man næsten er der selv; den stakkels storbypige, der jagter Matt, får ikke et ben til jorden. Alt løses til sidst. Matt finder sit nye hjem, han løser sin indre gåde og en rigtig britisk marmeladefarvet kat flytter ind, søsteren finder sammen med ægtemanden igen, og sommeren blomstrer i fuldt flor.

Vi kan jo kun sammenligne med "de andre": Pilcher, Binchy og Howard, men historiens start gav også lidt Goddard-fornemmelser. Der lå noget uventet begravet et sted.

Er verden ond og stressende? Læs Willett!.