Bøger / skønlitteratur / roman

Som vilde dyr


Beskrivelse


I den københavnske forretningsjungle udfordres nyuddannede Albert på sin moral og i forholdet til kæresten Sidsel. Roman med element af thriller der kan læses af alle, men nok med størst glæde af unge voksne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. mar. 2022

af

af

Michael Linde Larsen

d. 4. mar. 2022

I den københavnske forretningsjungle udfordres nyuddannede Albert på sin moral og i forholdet til kæresten Sidsel. Roman med element af thriller der kan læses af alle, men nok med størst glæde af unge voksne.

Efter at have færdiggjort sin uddannelse er Albert mere end lykkelig for at blive tilbudt et job hos it-virksomheden Plan.it. Som den nye marketing manager får han hurtigt masser af ansvar, men også mange arbejdstimer og begyndende stress. På hjemmefronten er Sidsel i fertilitetsbehandling og i coronaens skygge udfordres deres forhold. Som et spejl på deres liv kan de sammenligne sig med det på overfladen succesfulde vennepar Konrad og Liv. Næret af det barske miljø på Alberts nye arbejde, breder der sig et indre mørke, som i mange har ligget på lur i ham. Snart er han opslugt af jobbets intriger og magtkampe.

Det er en bog som vil meget med emner som barnløshed, venskaber, skygger fra barndommen, er barsk arbejdsklima og udfordringerne med at finde sin plads i livet. Det er ikke alle tematikker, der står lige overbevisende. Men overordnet set er bogen værd at læse for dens underliggende strøm af spænding, uhygge og vejen mod et voldsomt og uundgåeligt point of no return for Albert.

Samme emne, men to bedre bud på beskrivelser af et barsk og uforsonligt arbejdsliv er UndtagelsenVi ville så meget : roman af Christian Jungersen og Vi ville så meget af Morten VittrupSamme emne, men to bedre bud på beskrivelser af et barsk og uforsonligt arbejdsliv er Undtagelsen : roman af Christian Jungersen og af Morten Vittrup.