Bøger / skønlitteratur / roman

Som træet falder


Beskrivelse


Der er mange efterkommere til bjørnejægeren Taneli og vi følger slægten og dens mange udfordringer, sorger og glæder. De må alle leve med konsekvenserne af deres valg i livet og især alkoholen volder problemer for nogle medlemmer af slægten.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 2017

af

af

Sanne Mendel

d. 3. nov. 2017

6. og næstsidste bind i serien om "Folket i Finnskogen". Gribende fortælling om skovfinnerne. For læsere af slægtsromaner.

Bjørnejægeren Tanelis slægt er spredt for alle vinde. Nogle er taget til Amerika og andre er taget til Oslo, og mange er blevet i skoven. Karin er en af dem som tager til Amerika og bliver gift med en rigmand, en hoteldirektør. Annika taler med Jon selvom han er død, og kommer til sidst på fattiggården hvor hun ender sine dage. Hver især lever alle efterkommerne med konsekvenserne af deres valg, der er stadig store klasseskel, og de som vælger at forlade skoven, længes efter den.

Har man læst de forrige bind i serien, skal man klart have denne medrivende og gribende fortsættelse med. Britt Karin Larsens velskrevne fortælling om skovfinnerne er et must for alle som holder af slægtsromaner.

Der er efterhånden rigtig mange slægtsromaner at vælge imellem hvis man ønsker at læse flere af disse. En af dem er Berlinerpopler-serien af Anne B. Ragde, som foregår i Norge. Første bog i serien hedder Berlinerpoplerne.