Mange læsere har med fornøjelse fulgt forfatterens første tre erindringsværker, og de vil naturligvis også have det fjerde bind med. Som sagt kan dog også med udbytte læses selvstændigt, fordi det mere er betragtninger om udviklingen før og nu, end det er en egentlig fortsættelse

.

Forfatteren er på kur i det frodige Italien, og det giver ham anledning til at tænke over hans egen fattige opvækst i Vestjylland, og hvad der siden er sket i verden. "Spredte glimt" kalder han dem selv. Der er nedslag i landskabet, i sognet, i det hårde fysiske arbejde og i de mennesker, der var omkring ham i hans opvækst: moderen, søsteren og bedstefaderen. Han har en formidabel evne til at genkalde sig lys, stemninger, dufte og en række glasklare øjeblikke, som havde man været der selv. Den danske sangskat er flittigt citeret, og kunstmalerne er med til at favne de danske landskaber. Det hele er en stærk, personlig og melankolsk kommentar til udviklingen på mange måder. Sproget er nænsomt, minimalistisk, ja nærmest vægtløst. De fremragende fotos af Per Bak Jensen, Kirsten Klein og Janne Klerk er en sand nydelse og er fint afstemt med teksten

.

Fr. Dessau; Radiodage, 2008 kobler også minder før og nu sammen

.

Forfatteren trækker på baggrund af egne minder spor fra fortid til nutid. I en reflekterende melankolsk stemning og et nænsomt sprog fortæller han om værdier, der er gået tabt

.