Hvad gør man, når en pandemi rammer verden? Hvordan får man de rigtige mennesker i tale i tide? Det skriver Hanne-Vibeke Holst veloplagt om i denne roman til hendes store faste læserskare og læsere med interesse for emnet.

Den danske læge Karoline Branner tiltræder en stilling i WHO i Geneve, hvor hun skal arbejde med pandemier og epidemier. Med sig har hun sin mand og lille søn. En dødelig influenza bryder ud i Ukraine og Danmark, og inden længe har den som en pest spredt sig til Europa, Afrika og USA. I millionvis bliver smittet af pandemien, og dødstallene er alarmerende høje. På grund af politiske intriger er WHO længe om at reagere, og medicinalindustrien har sin egen dagsorden med hensyn til en vaccine. Nogen er ude efter Karoline, som bliver kraftigt udfordret fagligt og privat, mens hun sætter spørgsmålstegn ved etikken bag beslutningerne.

Som altid er Hanne-Vibeke Holst velskrivende og har noget på hjertet. Dog forekommer romanen lang og sine steder kompliceret med de detaljerede beskrivelser af pandemien og af det politiske spilfægteri i Geneve. Sidst i bogen kommer der fart over feltet med Karolines private mission, men jeg er ikke sikker på, at alle læsere holder ved så længe.

Hanne-Vibeke Holst (f. 1959) placerer sig fortsat centralt i feltet af danske samtidsromaner. Emnemæssigt kan denne roman læses på linje med Sisse-Jo Gazans Svalens graf