Bøger / skønlitteratur / roman

Som boblerne i bækken


Beskrivelse


Litterært bearbejdede familiefortællinger fra 1700- og 1800-tallets Danmark - et land under stor forandring. Det fine tidsbillede vil glæde læsere af historiske hverdagsdramaer og slægtsromaner.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. nov. 2020

af

af

Christine Christensen

d. 19. nov. 2020

Litterært bearbejdede familiefortællinger fra 1700- og 1800-tallets Danmark - et land under stor forandring. Det fine tidsbillede vil glæde læsere af historiske hverdagsdramaer og slægtsromaner.

Jacob Møller bliver født i Svendborg i 1776. Barndommen er fattig, og da forældrene dør, sendes han til Vajsenhuset i København, hvor det lykkes ham at uddanne sig og med tiden blive apoteker med eget apotek. Jacob og hans kone Amalia er de bærende kræfter i fortællingen om Danmark i oplysningstiden, hvor landbrug, børneopdragelse, sundhedsvæsen, og en spirende kvindebevægelse gør store fremskridt. Gennem familien Møller og deres omgangskreds hører vi om hverdagens store og små sorger og glæder, om liv og død, krige og konflikter. Familien bliver et billede på et land i udvikling og forandring, men vigtigst står dog kærligheden og familielivet, der holder sammen på dem alle.

En varm og velskrevet beretning om et århundrede, der forandrede Danmark på godt og ondt. Selvom bogen også fortæller om krige og udenrigspolitik, er det nære og familierelaterede i centrum. Især de mange dødsfald blandt familie og venners børn og børnebørn fylder i historien, uden at det bliver unødigt tungt.

Minder i stemning om den fine Som dagene er, der dog foregår et århundrede senere.


Sygeplejersken

Årg. 121, nr. 3 (2021)

af

af

Jens Bydam

Årg. 121, nr. 3 (2021)