Anna Husum (f. 1962) debuterer som skønlitterær forfatter med denne roman, som følger tre personer: Præsten Rikard står foran pensionering med et liv, der kører på rutiner, og et ægteskab, som knirker. Violinisten Sophie lever og ånder for sin kunst, så hendes ægteskab er gået i stykker og hendes lille søn er flyttet med sin far til den anden ende af landet. Og Lucas, køkkenchef og fritidsnarkoman, dyrker ungkarlelivet og giver kvinder karakterer efter deres udseende. Fælles for de tre er, at de lever uden megen kærlighed eller særlig dybe relationer til andre mennesker. Tilsyneladende har de ikke noget med hinanden at gøre, men i løbet af romanen knyttes deres liv og skæbner sammen, og de træffer valg, der får stor betydning for dem. Det er ambitiøst at skrive psykologisk realisme, som skal udfolde tre forskellige personer og forløb på 150 sider. Men det lykkes slet ikke så ringe endda. Fortællingen om Sophie og Rikard fungerer godt, mens Lucas står mere perifert, både som persontegning og i forløbsstrukturen. Anna Husum skriver godt og levende med et varieret sprog. Et par af de sædvanlige nudanske sprogforbistringer har dog sneget sig ind, så som årringe i stedet for åringer, knoppede ord i stedet for knubbede ord. Forsiden er appellerende og bagsideteksten god, så bogen vil blive lånt godt ud, hvis den udstilles. Forfatteren har tidligere skrevet en fagbog om skilsmisser

.