Bibliotekernes vurdering
d. 18. dec. 2018
af
af
Jens Verner Nielsen (skole)
d. 18. dec. 2018
Den omfangsrige fortælling, der allerede har fået mediedækning, så den topper bestseller-listerne, er tænkt som en første indføring i filosofiens historie for unge, så de føler sig mindretilfældige og får baggrund for selv at orientere sig i tilværelsen. Og det er bogen også på aldeles forbilledlig vis med stikordsregister og det hele. Men samtidig er filosofihistorien kringletsammen i en romankonstruktion, der er så kriblende spændende, at den ikke bare fastholder interessen også i de lidt vanskeligere filosofiafsnit med fremmedartede og vanskelige begreber, men ogsågør fortællingen til en art meta-roman om litteraturens og fortællingens - og dermed menneskelivets - grundbetingelser. Det er mesterligt gjort i et helt enkelt sprog og med en pædagogik, der medgentagelser og tankevækkende spørgsmål og troværdige dialoger bliver en enestående læseoplevelse for unge fra 7.-8. klasse, hvor den også kan bruges til tværfaglig fælleslæsning. 15-årige Sofiemodtager et mystisk brevkursusi filosofi. Hun bliver straks - som også læseren bliver det - fanget af kurset og af underlige hentydninger til en jævnaldrende Hilde. Midt i romanen viser det sig,at Sofie-historien er skrevet af Hildes far til Hilde, hvis ivrige læsning vi nu følger.