Bøger / skønlitteratur / roman

Søn af Zuckerberg


Beskrivelse


Grotesk og samfundskritisk komedie, der sætter vores afhængighed af sociale medier og likes på spidsen. For unge og voksne læsere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2020

af

af

Kirstine Louise Grøngaard

d. 21. aug. 2020

Grotesk og samfundskritisk komedie, der sætter vores afhængighed af sociale medier og likes på spidsen. For unge og voksne læsere.

Alice på 17 år er en ganske almindelig gymnasieelev i Paris anno 2021. Hun bor med sin far ovenover hans slikbutik Sucretaire d'Alice. En dag da Alice, som har fritidsarbejde i slikbutikken, er på arbejde, vælter en lastbil foran butikken, og efterfølgende finder Alice en jævnaldrende dreng i baglokalet. Han aner ikke, hvem han er eller hvor han kommer fra, ud over at han har befundet sig i en "celle", og til Alices store overraskelse viser det sig, at han ikke har en profil på Facebook! Det kommer også bag på politiet, som nærmest opgiver at identificere ham af samme årsag. Alice og hendes far Paul Hugo bestemmer sig for at kalde ham Victor Hugo. Han kommer med Alice i skole, og hurtigt bliver det klart, at Victor har en dragende effekt på sine omgivelser. Alice opretter profiler på diverse sociale medier for ham, og hans venneanmodninger vokser eksplosivt, som dagene går. Barbara Oppenhejm er et pseudonym.

En ret så absurd, men letlæst roman, som bliver båret af mysteriet om, hvem Victor egentlig er. Der er mange referencer til vores liv med de sociale medier samt kendte personer, som har pudsige biroller i historien.

Handlingen er meget lig Den lille frelserDatahelten. Datahelten tager også problematikken omkring vores afhængighed af sociale medier opHandlingen er meget lig Den lille frelser. tager også problematikken omkring vores afhængighed af sociale medier op.