Forf., der bl.a. tidligere har udgivet flere bøger om fremstilling af vikingesmykker, arbejder her med sølvtråd kombineret med nye materialer som f.eks. farvet metaltråd, wiretråd og perler, men stadig med de gamle teknikker som grundlag. Her er fortrinsvis tale om halssmykker og armbånd, suppleret med øre- og fingerringe. Smykkefremstillingen kræver en del forskelligt værktøj, der gennemgås udførligt. De forskellige teknikker og modeller gennemgås i kortfattet opskriftsform med tilhørende farvetegninger, og opskrifterne er forsynet med udførlige materialelister. De færdige modeller ses på farvefotos spredt rundt i bogen, og enkelte modeller præsenteres desuden indbydende på omslagets farvefoto. De mange modeller er yderst varierede og opdelt efter sværhedsgrad, og de letteste vil kunne bruges i arbejdet med større børn, men bogen henvender sig primært til voksenbibliotekets lånere. En gennemarbejdet bog, der supplerer forfatterens øvrige bøger om smykkefremstilling nydeligt.
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.