Kort men intens roman til eftertænksomme læsere, som nyder romaner, der rummer eksistentielle temaer. Forsiden er enkel og giver et godt blikfang med et nøgent træ i grafisk stil på helt hvid baggrund.

Et kvindelig på en snedækket kirkegård bliver det, der samler skæbnetrådene i denne eksistentialistiske roman om sorg, ensomhed og tro. Historien starter med et selvmord, tager os forbi den ældre jødiske Hannah og omfavner også den unge Anna, som er gået helt i stykker efter at have mistet et lille barn. Begge kvinder lever med knæk i sjælen, og deres historier fortælles fragmenteret i et sansemættet sprog. Den unge Martin, der er frafaldet Jehovas Vidner, ender også på kirkegården samme aften/nat som de to kvinder. Han fotograferer kvindeliget som er tatoveret i ansigtet med ord der tilsammen danner et digt. Snefald er forfatterens debut. Handlingen er krøllet men ikke umulig at finde konsistens i. Det er en åndfuld og poetisk roman, der udfolder følelser og sansninger, som umiddelbart tilsammen giver en kompleks handling, der dog samtidigt er interessant og dragende i sin tristesse.

Snefald er en roman med en sansende bevidsthedsstrøm og et lyrisk sprog, som vi også kender fra fx Josefine Klougart.

Intens, sanselig og sørgmodig kortroman om menneskeskæbner, der vikler sig ind i hinanden. Det er en filosofisk roman, der kræver tilstedeværelse af sin læser.