Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Snedronningens datter


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


15-årige Karin bor på Vesterbro med sin mor og lillebror. Moderen er narkoluder, så Karin har det ikke let, men hun klarer sig takket være sin mormor, en god veninde og klasselæreren.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 1999

af

af

Lis Mikkelsen (skole)

d. 3. nov. 1999

Gerda Iserhorst har en lang række gode letlæsningsbøger bag sig. Fx serien om "Pivsen" eller serien om "Maria". Den seneste er Maria på hospital (1999). Denne ungdomsbog fortæller om pigen Karin, der vokser op sammen med lillebroderen Rasmus hos en mor, der er narkoman og alkoholiker. Karin må alt for tidligt påtage sig den voksnes ansvar og må være den diplomatiske buffer mellem moderen og de sociale myndigheder, der ønsker at fjerne børnene fra hjemmet. På trods af de elendige forhold forsvarer barnet sin mor og holder af hende. Bogen har et meget sympatisk, pædagogisk budskab og skal angiveligt tjene som advarsel til alle unge, men personerne kommer ikke til at leve, og bogen fungerer derfor ikke. Moderen er en typisk misbruger uden individuelle træk. Hun er uansvarlig og bander i de fleste replikker. Karin udsættes for et helt katalog af overgreb både fra moderen og fra de subjekter der kommer i huset. Men der er ikke nogen stigende spænding og krænkelserne nævnes næsten i flæng. Karins faste holdepunkter mormor og en flink klasselærer forbliver også typer. Bogen er frilæsning for piger i 8.-10. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 3. nov. 1999

af

af

Jytte Kjær Schou

d. 3. nov. 1999

Forfatteren har skrevet flere bøger for mindre børn. Denne er en ungdomsbog, der kan læses fra ca. 13 år. Det er tunge temaer, forfatteren bakser med: prostitution, stofmisbrug, druk, seksuelt misbrug af mindreårige og markant omsorgssvigt. Det lykkes hende desværre ikke rigtigt at samle alle trådene og skabe en kompositorisk helstøbt og fængende roman. Bogen er episodisk opbygget, og læseren præsenteres for en række typiske scener fra den for tidligt modne, 15-årige Karins hårde tilværelse hos en totalt uansvarlig mor: en fordrukken narkoluder, der fylder hjemmet med sære og undertiden farlige eksistenser, som bl.a. udsætter Karin for seksuelle overgreb. Karins omsorg for den 6-årige lillebror, hendes frustrationer over den upålidelige og undertiden voldelige mor og hendes anstrengelser for at holde sammen på det hjem, der trods alt er hendes, er rimeligt beskrevet, men det lykkes ikke rigtigt forfatteren at ramme en 15-årigs måde at tale og tænke på. Bipersonerne er skabeloner, der tjener til at tydeliggøre bogens temaer. Veninden er f.eks. ikke en støttende og hjælpsom person, men udstyret med en nyfigenhed, der får Karin til at fortælle om sit liv.



Informationer og udgaver