Bøger / faglitteratur til børn

Små patchwork-puslerier


Beskrivelse


Anvisninger til fremstilling af patchworkting inspireret af de forskellige mærkedage og højtider, vi har gennem året.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. maj 2000

af

af

Lisbeth Thue (skole)

d. 23. maj 2000

Denne flotte gennemarbejdede bog kan anvendes i håndarbejdsundervisningen på valghold eller p-fag fra 6. kl. Hvis eleverne vil lære patchwork, vil bogen være en fin igangsætter og inspirator, idet modellerne virker overkommelige. Eleverne vil nok synes om modellerne, men stoffet, de vælger, vil sandsynligvis være mere farvestrålende og spraglet. Forfatteren har lavet modellerne i dunkle grove og rustikke stoffer, som derved får tingene til at virke gamle og fyldt med patina. Modellerne er forbeholdt forskellige mærkedage og højtider. Mange er lavet med ophæng, således at de kan hænge og pynte på troldegrene. Der er hønsereder, katte, fuglehuse, ugler, storke, studenterugler, hekse, julehjerter og stjerner, grantræer, juletog, nisser og engle. Nogle af modellerne er dog mere omfangsrige. De første opslag gennemgår generelle ting om patchwork – nemlig materialevalg, optegning af skabeloner, beklædning af kartondele, syninger og applikationer. Skabelonerne er i naturlig størrelse, og de bliver lettest optegnet på kvadreret mønsterkarton. Alle bogens modeller er fotograferet i smukke omgivelser. Omslaget viser et udpluk af bogens modeller.


Bibliotekernes vurdering

d. 23. maj 2000

af

af

Susanne Thøfner

d. 23. maj 2000

Udført i bomulds- og silkestoffer i varme farver er her en lang række små og overkommelige patchworkting, der alle er udført over en skabelon af ternet mønsterkarton og syet i hånden. Her er en del pynt og ophæng til juletiden, lige fra countrynisser og julemænd til engle, og ellers et varieret udvalg af modeller, der bl.a. omfatter studenterugler, storke, katte, fuglehuse, kæpheste og veteranbiler. Alle modellerne vises med helsides farvefotos, skabeloner i fuld størrelse og en grundig beskrivelse i opskriftsform. En stor del af bogens modeller vises på omslagets farvefotos. Forfatteren, der alene eller som medforfatter har udgivet adskillige patchworkbøger, præsenterer her en gennemarbejdet række varierede modeller, der er udført i en tidssvarende stil. Mange patchworkentusiaster holder af denne ret enkle og præcise måde at fremstille små pynteting på, og det udmærkede modeludvalg og den nydelige præsentation vil sikre denne bog lige så stor popularitet i voksenbibliotekets håndarbejdsafdeling, som hendes øvrige bøger har.