Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sløjfen : fortælling med indskud og forgreninger


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


En indadvendt associerende fortælling om barndomserindringer men også et prosalyrisk skriftteoretisk eksperiment.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. juli 2014

af

af

Kent Skov

d. 16. juli 2014

Roubauds store roman kræver sin læser. En læser der kan lide at blive udfordret af et ret højt abstraktionsniveau.

Sløjfen er andet bind, med undertitlen "fortælling med indskud og forgreninginger", i den franske forfatter og matematiker Roubauds planlagte seksbindsværk. 1. bind med titlen Londons store brand kom i 2004. Roubaud er medlem af Oulipo-gruppen, der kombinerer strenge formkrav med en rigdom af genrefornyende prosalyriske billeder. Han står som en af de mest originale moderne digtere og prosaister i Frankrig, bl.a. med eksperimenterende romanagtige prosatekster, hvor erindringen udforskes. Han har også fået udgivet Noget/sort, 1987. Bogen er en lang reflekterende fortælling fra fortællerens barndom om eksistens og erindring. En bevidsthedsstrøm om erindringens bedrag og samtidig et stykke eksperimenterende tekstteori i praksis. Over stræk føles læsningen lang og introvert med de mange forgreninger og teoretiske refleksioner, der står som selvstændige essays om alskens emner. Men det stærke sprog og den særlige sensibilitet holder en ved historien.

Metodiske ligheder findes fx hos Georges Perec i hovedværket Livet - en brugsanvisning og hos Italo Calvino i mesterværket Hvis en vinternat en rejsende, begge medlemmer af Oulipo-gruppen.

For de tålmodige og nysgerrige er det omfattende romanprojekt en overflod af detaljer og tankespring. Sprogligt og intellektuelt er bogen en præstation og en ambitiøs litterær bedrift.