Bøger / skønlitteratur / roman

Slava


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Dansk-serbiske Luka sidder i sin beskyttede bolig og tænker tilbage på sin voldelige opvækst og sin splittelse mellem den danske og serbiske kultur.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. juli 2009

af

af

Anne-Mette Lerche

d. 22. juli 2009

En personlig beretning om splittelsen mellem to kulturer, der henvender sig til serbisk-danskere eller andre der interesserer sig for familiehistorier. Jeg er også tilbøjelig til at anbefale den til læsere af serien Virkelighedens verden, da bogen besidder mange af disse bøgers elementer, en misbrugt og kuet pige, der møder en smertefuld verden.

Luka sidder i sin beskyttede bolig og tænker tilbage på sit liv. Hun har netop overstået "Slava", som er en yderst vigtig serbisk tradition, som den stolte og stædige dame har holdt fast i, i al den tid hun har boet i Danmark. Vi hører om Lukas opvækst præget af faderens voldelige overgreb på familien, og hvordan Lukas splittelse mellem den serbiske og danske kultur kommer til udtryk. En trist familiehistorie om en på mange måder misbrugt kvinde. Sproget er fint, og forfatteren giver os lov til at komme helt ind under huden på Luka. Forfatteren er selv serbisk-dansk, og historien må have et vist selvbiografisk element, da forfatteren også selv er afbilledet på en klassefoto på bagsiden af bogen.

Historien om at møde Danmark fra andre kulturer, findes i flere nyere erindringsbøger, mens den tragiske kvindeskæbne kan findes i dokumentariske skildringer som fra serien Virkelighedens verden.

En udmærket fortælling om at vokse op i en anden kultur end sin oprindelige og om familiens vilkår, men også om en tragisk kvindeskæbne. Den skal dog nok formidles, så den ikke drukner i forhold til de mange andre gode semibiografiske familiehistorier på hylden.



Informationer og udgaver