For læsere af hæsblæsende spændingsbøger, snarere end krimier. Her er tale om et internationalt spændingsplot med en række mord og tråde til en tvivlsom bank på Jomfruøerne.

Bogen lægger ud med en jagt på en kræftsyg bankdirektør. En tidligere kompagnon forsøger at stoppe hans afsløringer. Dernæst myrdes en kendt kunstkritiker og serveres parteret i to glasmontrer. Tom Hartmann, operaskribent, og hans ekskone politikommisær Cathrine Price involveres i opklaringen. Tom er erklæret konkurs og kontakter en gammel ven, Eddie på den sydfranske riviera. Der er ingredienser som biljagter, en blodtørstig kæmpevaran, en Maserati, et stjålet Cezanne-maleri og et lig i bagagerummet. Til slut bindes alt sammen på utrolig vis. Det er effektiv spænding, mange sceneskift, fuld power hele tiden. Handlingen kammer næsten over og bliver for indviklet. Men kan man lide action i højt tempo tilsat et stænk af humor, får man det i rigt mål. Wiik er sanger og skuespiller og debuterede med operakrimien Dræbende applaus, 2012, genudgivet i 2013 med titlen Tenoren.

Nesbøs: Headhunterne, 2008, bevæger sig også i kunstverdenen. Den er dog noget enklere og mere raffineret i handlingen. Hos Wiik får vi til gengæld også en god portion humor især i skildringen af Eddie og hans kvaler med et lig i bagagerummet. Miljøet og spændingskurven er også en James Bond-film værdig.

En hæsblæsende spændingsroman, hvor man er underholdt fra side 1 og med så mange handlingstråde, at det næsten er for meget.