Bøger / skønlitteratur / roman

Slagtere små


Beskrivelse


Vi er tilbage i øriget Trakorien, hvor der er problemer. Der er både kampen mod de udøde og en mystisk troldkarl, der har skumle planer. Fantasy til voksne læsere.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2020

af

af

Jacob Holm Krogsøe

d. 2. sep. 2020

Vi er tilbage i øriget Trakorien, hvor der er problemer. Der er både kampen mod de udøde og en mystisk troldkarl, der har skumle planer. Fantasy til voksne læsere.

Den nyudnævnte general Praanz de Kaelve vil generobre kolonien Marjura fra de udøde. Samtidig vender den mystiske troldkarl Shagul tilbage. Shagul ønsker at den mystiske "femte konfluks" forbliver hans hemmelighed. Serien er baseret på et rollespil, og der er også udkommet et andet rollespil, "Svavelvinter", som er baseret på denne romanserie. Granström skrev tilbage i 1980'erne flere supplementer til det legendariske svenske rollespil "Drakar & Demoner (Drager og Dæmoner).

Storslået og meget velskrevet moderne fantasy. Som i genrens hovedværker formår Granström at levere en unik verden, som samtidig også kan bruges som et spejl på vores egen verden. Fyldt med satire, myter og filosofi. Romanens gammeldags, og meget poetiske sprog, er, sammen med det gennemarbejdede univers (man fornemmer tydeligt den store rollespils-indflydelse), romanens stærkeste kort. Bogen indledes med et resume af det første bind, Svovlvinter, men jeg anbefaler, at man læser serien i rækkefølge.

Man kommer til at tænke på store forfattere som George R.R. Martin og J.R.R. Tolkien, både i forhold til litterære kvaliteter og i forhold til måden, hvorpå man skaber en troværdig fantasy-verden.