Læsere af de første to bind og folk med interesse for landboliv i midten af 1900-tallet, der ikke stiller for store litterære krav, får en historie med meget dramatik.

Frandsen er blevet vældig produktiv de senere år - dette er hans 8. roman siden 2004 og 2. i 2008. Den afslutter trilogien om Krogården, hvor gamle Hansen endeligt får kørt gården i sænk, inden han langt oppe i 90'erne stiller træskoene. Hovedvægten af romanen er dog hos Conny og Jakob, der driver det lille husmandsbrug eksemplarisk, og måske også får hinanden. Det er triviallitteratur med meget dramatik og desværre også et meget tungt sprog, der trods alt nok giver et retvisende billede af et alt andet end romantisk og harmonisk landboliv.

Emnemæssigt er vi omkring Morten Korch og Lars Nielsen, men Frandsen er meget mere direkte og dramatisk i sine beskrivelser og bl.a. vold og sex. Det er en absolut forudsætning at have læst de to foregående bind Slægtsgården og Storhed står for fald.

En tungt skrevet, men sikkert realistisk, dramatisk beretning om landboliv i første halvdel af 1900-tallet.