Mikkel Thykiers, (f. 1977), debutdigtsamling består af to afsnit, "breve fra Prag" og "af et værelses breve". Typografisk er bogen usædvanlig, idet den består af en række dobbelte opslag, hvor sidernes to tekstblokke skyder sig ind i hinanden og spejler hinanden i et stadigt med- eller modspil. Samlingens første afsnit kontrasterer Prags historiske monumentalitet med en ungdommelig kærlighedshistorie, hvor grænserne mellem drøm og realitet er flydende, mens det andet afsnit er afgrænset af væggene i jegets værelse og en næsten fænomenologisk registrering af genstande og kroppens reaktioner, iblandet brudstykker af erindring. Karakteristisk er også at selve skriveprocessen - en høj grad af bevidsthed om sprog og kunstneriske virkemidler - er et gennemgående tema i teksterne, hvilket står i en ejendommelig kontrast til det præg af intimitet og uskyld som brevformen rummer. I deres særegne blanding af det konkrete og det drømmende, indadvendte er MT's digte meget personlige - ligner ikke noget andet man mindes at have læst - og når der som her er tale om en ung debutant er det et rigtig godt og lovende udgangspunkt.