Jonathan Lichtenstein tager sin far med på den tur, som faderen i 1939 tog med Kindertransport fra Berlin til England. For læsere af biografier om forholdet mellem forælder og børn, menneskeskæbner og krigstraumer.

I 1939 blev forfatterens far Hans sendt fra Berlin til England med den allersidste Kindertransport, som var en organiseret redningsindsats overvejende for børn. Hans var 12 år gammel og fik at vide af sin mor, at han bare skulle på ferie. Hans uddanner sig senere til læge og stifter familie. Jonathan og hans søskende vokser op uden at vide meget om faderens baggrund og traumer i barndommen. Farens væremåde var excentrisk og af og til direkte livsfarlig og den formørkede børnenes opvækst. Som voksen tager Jonathan sin far med på en rejse tilbage til Berlin. Faren genser bl.a. sit barndomshjem, sin fars gravplads og den banegård, hvor han sagde farvel til sin mor. Han åbner lige så stille op og giver Jonathan indsigt i sin tur fra Tyskland og sit tidlige liv i England. Bogen skifter mellem tilbageblik på Jonathans opvækst og dagbogs notater, samt dialoger fra deres rejse som bliver en befrielse for dem begge.

Skiftet mellem fortid og nutid virker godt. Vi får, på deres tur, "med egne øjne" set hvordan faren opfører sig overfor Jonathan, og hvorfor Jonathans opvækst er blevet som den er. Det er en bog om at forstå hinanden og måske endda tilgive.

Rudi og jeg