Mange har skrevet om skrivning som håndværk og om de forskellige skriveøvelser, som er befordrende for at komme i gang med processen. Rienecker: Tekster til tiden, (91/45) og Petersen: Skriv så det fænger, (93/04) er blot to eksempler ud af mange om kunsten at skrive. Skriveteknikker og -øvelser berører Tine Andersen også, men hun går et skridt videre i sin lille bog om skrivning. Hun kobler skriveproces og læring sammen. Ved at skrive sig igennem et emne/problem får man ofte en viden om det, som man ikke havde før. Man bruger ofte kroppens viden i sin skrivning, så andre aspekter af sagen end det direkte synlige dukker op på papiret. Ofte er det sådan, at skriften på papiret kun er toppen af isbjerget. Der foregår meget mere og meget andet, når man skriver. Noget gemmer sig for det umiddelbare blik. Forfatteren bevæger sig i sin lille fascinerende og tankevækkende bog fra det meget håndfaste og tekniske til de mere følelsesmæssige aspekter ved skrivning, så vi tilsidst inddrager bl.a. Freud. Formidlingsformen er meget personlig. Forfatterens erfaringer er draget ud af mange forskellige (undervisnings)forløb, og hun beskriver disse meget konkret, samtidig med at hun uddrager sine teorier af dem. Målgruppen er bred Lektøren fatter pennen fuld af inspiration og lyst efter endt læsning!

.