Bøger / skønlitteratur / roman

Skriverjomfruen : en guvernanteroman


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Forfatteren Charlotta Dorothea Biehl (1731-1788) er kort før sin død ved at skrive en ny og ubesmykket version af sine erindringer, som hendes fjender gerne vil have fat i.

Anmeldelser (11)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Birgitte Bornæs

d. 5. apr. 2019

Mette Winge, som jeg ikke vil placere i vor tids kulturliv for en kollega, har (igen) kastet sig over et nyt felt: romanen. Skriverjomfruen er Charlotta Dorothea Biehl, den første kvinde i Danmark, der ugift levede af sin pen. Romanen forudsætter en situation, hvor CDB i sit sidste leveår, svigtet og elendig, skriver de RIGTIGE, ondskabsfulde memoirer, som hun betror sin trofaste og kvikke tjenestepige Lucie efter CDBs død at overbringe til Johan Bülow (som de trykte memoirer også var stilet til). Allerede mens CDB lever gøres der dog fra nervøse personer med dårlig samvittighed adskillige forsøg på at få fat i manuskriptet, og Lucie får da også en farefuld færd til JB, som tager hånd om papirerne på sin egen resolutte måde. Bogen beskriver autentisk forholdene i datidens provinsielle København med rendestene, stank og »manerer« - og vilkårene for en kvinde uden mandlig beskyttelse = fri? Bogens første to dele efterligner sprogligt personernes tanker i abruptekortesætninger,mens dialogen i 3. del om Lucies farefulde færd og eventyr er meget livlig. Jeg har været optaget af bogen, specielt af den vitale tegning af Lucie, gennem hvis øjne CDBs historie ses, og som trænger sig på som hovedperson. Bogen vil dog næppe have helt samme brede appel som f.eks. Anne Marie Ejrnæs' Som svalen.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birgitte Bornæs

d. 18. dec. 2018

Mette Winge, som jeg ikke vil placere i vor tids kulturliv for en kollega, har (igen) kastet sig over et nyt felt: romanen. Skriverjomfruen er Charlotta Dorothea Biehl, den første kvinde iDanmark, der ugift levede af sin pen. Romanen forudsætter en situation, hvor CDB i sit sidste leveår, svigtet og elendig, skriver de RIGTIGE, ondskabsfulde memoirer, som hun betror sin trofaste ogkvikke tjenestepige Lucie efter CDBs død at overbringe til Johan Bülow (som de trykte memoirer også var stilet til). Allerede mens CDB lever gøres der dog fra nervøse personer med dårligsamvittighed adskillige forsøg på at få fat i manuskriptet, og Lucie får da også en farefuld færd til JB, som tager hånd om papirerne på sin egen resolutte måde. Bogen beskriver autentiskforholdene i datidens provinsielle København med rendestene, stank og »manerer« - og vilkårene for en kvinde uden mandlig beskyttelse = fri? Bogens første to dele efterligner sprogligt personernestanker i abrupte korte sætninger, mensdialogen i 3. del om Ludes farefulde færd og eventyr er meget livlig. Jeg har været optaget af bogen, specielt af den vitale tegning af Lucie, gennem hvisøjne CDBs historie ses, og som trænger sig på som hovedperson. Bogen vil dog næppe have helt samme brede appel som f.eks. Anne Marie Ejrnæs' Som svalen.


Bibliotekernes vurdering

d. 28. aug. 2008

af

af

Kent Skov

d. 28. aug. 2008

Stykket er som monolog meget velegnet som læsestykke. Men det vil være en fordel at have et vist kendskab til samtidens kultur- og samfundsforhold. Stykket lægger op til en klassisk iscenesættelse for et traditionelt teaterpublikum. Det vil kræve en dygtig og rutineret skuespiller at forløse rollen.

Dramatisering af Mette Winges kendte biografiske roman fra 1988 om den første kvindelige professionelle skribent herhjemme Charlotte Dorothea Biehl, der døde i 1788. Stykket er en enakter - en monolog af og med Jomfru Biehl selv. Scenen er hendes lille forfaldne lejlighed i det dengang mindre pæne Nyhavn. Hun er gammel, fattig og syg og taler i en distræt, men skarp monolog, der kun afbrydes af uro på gaden. Tænker tilbage på de hændelser, der har præget hendes kontroversielle forfatterliv og magtkampene med de mænd og kulturpersoner, der ikke kun ville hende det godt. Biehls sidste år var svære, og hun var bitter over at være lukket ude af det gode selskab i København og over ikke længere at få opgaver til Det Kgl. Teater.

Stykket handler om Biehls liv i et kondensat af det Winge beskriver mere dybtgående i sin roman. Stykket handler helt specifikt om Jomfru Bielhls sidste timer og de refleksioner, hun gør sig der over sit liv.

Enakter over roman om Biehls sidste timer. En kondenseret og ganske livlig monolog inden for en svær genre, der kræver meget af sin skuespiller.


Land & folk

d. 26. okt. 1988

af

af

Kurt Dahl

d. 26. okt. 1988


Dansk noter

1991, nr. 3

af

af

Bodil Hedeboe

1991, nr. 3


Information

d. 9. nov. 1988

af

af

Pil Dahlerup

d. 9. nov. 1988


Kristeligt dagblad

d. 27. okt. 1988

af

af

Marie-Louise Kjølbye

d. 27. okt. 1988


Kvinden & samfundet

årg 104, nr 7/8 (1988)

af

af

Kirsten Wolffhechel

årg 104, nr 7/8 (1988)


Jyllands-posten

d. 15. okt. 1988

af

af

Annelise Vestergaard

d. 15. okt. 1988


Berlingske tidende

d. 15. okt. 1988

af

af

Jens Kistrup

d. 15. okt. 1988


Weekendavisen

d. 14. okt. 1988

af

af

Marie-Louise Paludan

d. 14. okt. 1988