Bøger / skønlitteratur / noveller

Skriptforbundet : 21 noveller til medlevelse omkranset af to noveller til forklaring


Beskrivelse


Novellesamling med temaer som transformation, patriarkatet og kærlighed. For læsere af noveller om eksistentielle emner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2020

af

af

Martin Minka Jensen

d. 16. dec. 2020

Novellesamling med temaer som transformation, patriarkatet og kærlighed. For læsere af noveller om eksistentielle emner.

I alt 23 noveller, der præsenteres som værende skrevet af anonyme forfattere, der sammen med bogens redaktør, Ingolf Gabold, har dannet en litterær forening de kalder "Skriptforbundet". Dette danner rammen for fiktionen i bogen. Der er en forklarende novelle først og en opsamlende til sidst. De resterende 21 noveller er delt op i temaerne: Historier om transformation, Historier om patriarkatet og matriarkatet, Historier om anima og animus og Historier om kærlighed. De forskellige noveller rummer referencer til græsk og romersk mytologi, litterære personligheder gennem historien, men også politiske samtidsproblemer. Novellerne er forskelligartede i form og indhold, men fælles er en reflekterende tilgang til temaet.

Relativt fragmentarisk novellesamling, der rummer et bredt spektrum af temaer. Gabold reflekterer og diskuterer andre forfatteres litterære produktion, hvilket giver bogen et intellektuelt præg. Novellerne fremstår ofte indforståede og rodede pga. de mange referencer, der præsenteres uden forudgående forklaring. Derfor kræver det en relativt stor viden om referencerne for at få et fuldt udbytte af novellerne.

Kan minde om Italienske fabuleringerMytografens griller og Mytografens griller, der dog er mindre diskuterende end nærværende titelKan minde om Italienske fabuleringer og , der dog er mindre diskuterende end nærværende titel.



Informationer og udgaver