Anne Chaplet, der trods det engelskklingende pseudonym er pæretysk, henvender sig stadig til krimilæsere med hang til stille, krybene uhygge og med vilje til at holde fast mens handlingen langsomt foldes ud.

Også denne gang bliver den tidligere reklamemand, Paul Bremer, der har trukket sig tilbage til en lille landsby i Hessen, inddraget i en sag, der har tråde tilbage til de måske ikke helt så glade dage i tresserne, hvor blomsternes og kærlighedens budskab forsøgte at finde fodfæste i den tyske provins. Mange år senere flytter en kvindelig forfatter med en vis succes til landsbyen, en knægt forsvinder og en anden kommer i fjernsynet. Man bryder sig ikke om fremmede og en politimand i Frankfurt lugter nye spor i en næsten 40 år gammel forsvindingssag. Det er den langsomme afvikling af en indviklet historie, der er Chaplets egenart. Små stumper af handlingen afdækkes næsten modvilligt, og læserens tålmodighed sættes på prøve inden plottet løses. Chaplet er ikke for de utålmodige, men holder man fast, får man både en god historie, og et kig på hverdagsliv og 68 oprør som det tager sig ud set gennem tyske linser.

Chaplet lever op til de forventninger, hun har skabt med de tidligere bøger med Paul Bremer som gennemgående hovedfigur. Senest En ren død, 2011.

Anne Chaplet er et etableret navn, som også denne gang leverer en stille, velskrevet og ikke voldsomt spændende krimi, som er på niveau med hendes tidligere.