Simon Becketts 2. bog om retsmedicineren og antropologen David Hunter. I mord/beskrivelser står han ikke tilbage for sine kolleger, men hører ellers hjemme i den bløde engelske krimitradition. Kan stå alene, men bedst i sammenhæng med 1'eren.

Selvom David Hunters glæde for sit job skaber problemer på hjemmefronten, tager han til en lille ø i de Ydre Hebrider for at undersøge et mistænkeligt dødsfald. En storm er under opsejling, og afskåret fra enhver kontakt med omverdenen må han, 2 betjente samt en pensioneret af slagsen bosat på øen, forsøge at rede trådene ud. Der sker flere voldsomme dødsfald, og antallet af mulige mordere indskrænker sig efterhånden til en lille håndfuld. Becketts helt, persontyper og fortælleform får tankerne hen på Dick Francis, men hvor der hos Francis højst var svindel og uddeling af kajerystere, sætter Beckett selvfølgelig sin retsmediciner på relevante opgaver. Men slet ikke på Cornwells niveau! Det er ganske (u)hyggelig underholdning, og derfor tilgiver man også, at plottet er lidt vel konstrueret og logikken måske ikke holder helt. Det positive indtryk havde holdt bogen ud, hvis ikke en komplet ulogisk og alt for fortænkt epilog havde afsluttet.

Becketts første, Dødens kemi, udkom 2007.

Underholdende krimi til læsere af første bog om Hunter og/eller blødere krimier forankret i den engelske krimitradition. Beckett har godt styr på disponering og form; derfor også ærgerligt, at det bliver alt for fortænkt til sidst.