Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Skovnissen Mia


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Skovnissen Mia oplever meget i løbet af sin 100-årige ungdom. Hun mister sin bror Mikkel, og hun bliver ven med den gamle, kloge nissekone Lærke, og endelig bliver hun gift med sin ungdomskæreste, Marius.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 2005

af

af

Walther Knudsen

d. 1. dec. 2005

Dette er forfatterens tredje nissefortælling fra Midtfyn. Denne bog rummer knap så megen handling som de tidligere. Den er fyldt med alvorlige episoder bl.a. to dødsfald, så der er en vis tristesse på siderne, som muligvis grunder sig på forfatterens personlige forhold, hvis man skal tro forsidens tak og tilegnelse. Nissepigen Mia mister sin tvillingebror på grund af hans egen uforsigtighed, for selv om nisser if. denne mytologi kan blive mange hundrede år gamle, så kan de altså godt drukne, når isen er for tynd. Meget af historien handler om Mias forhold til den gamle kloge nissekone, Lærke, der er nissernes læge. Bjerrings nisser er langt fra de joviale grødspisere, som fx Wilhelm Hansen præsenterede dem, her er de snarest en slags naturånder eller "ædle vilde" og lægekonen Lærke er deres shaman, selv om hun kender både til gener og vitaminer. De to foregående bøger havde mere at fortælle på det ydre plan, mens denne beskæftiger sig mest med omverdensforståelse, sorgarbejde og andre tunge ting. Den kræver altså en mere engageret formidler og et lidt ældre publikum, fra ca. 8 år. Forfatteren har selv illustreret, og han er stadig stærkere på det landskabelige end på persontegningen, dog er der også denne gang mange fine situationer.