Bøger / skønlitteratur / roman

Skovens hemmelighed


Beskrivelse


Et forførende eventyr med den charmerende Maximilian bortforklares som hallucinationer i et hukommelsestab, men Helena kredser om minderne og vender flere år efter tilbage til det fortryllede sted.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Elsebeth Kristensen

2006

Med Victoria Holt ved man, hvad der venter en, lidt kærlighed og drama med en ung kvinde i centrum, og kærligheden der altid vinder. Også her i fortællingen om Helena Trant, der under et skoleophold i Tyskland farer vild i skoven og møder Maximilian. Senere vender hun tilbage og får seks vidunderlige dage og nætter med ham. Men onde kræfter vil det anderledes, Maximilian narres til at forlade hende, hun bliver bedøvet og hendes oplevelse bortforklares som hallucinationer. Flere år går, inden de finder hinanden igen, og mere dramatik venter inden alt vender sig til det bedste. Det er typisk for Victoria Holt, at hendes kvindelige hovedpersoner er unge kvinder med ingen eller kun lidt familie, de er anstændige, ikke fattige men heller ikke rige, ofte kommer de til et slot som guvernanter. Hendes mandlige hovedpersoner er lidt machoagtige, men med hjertet på rette sted. Således også her. Det er trivi, når det er bedst, og når det er værst. Egentlig skulle man forvente, at hendes bøger ville være nemme at læse og referere, men de er faktisk altid komplicerede, og det er ikke altid intrigerne står lysende klart. Skovens hemmelighed udkom på originalsproget i 1974 og første gang på dansk i 2000. Jeg synes ikke, at bogen helt lever op til Holts sædvanlige standard.